Sinolytica Nyhedsbrevet #54 - Studiemøder, Pensionsalder og halvledere
不公平竞争 - Unfair Konkurrence
Kære læser,
Tid til endnu en omgang Kina-nyt til jer allesammen! Lidt på bagkant vil I nok opdage - så valget i USA tænker vi, at vi vil komme ind på i en særudgave af nyhedsbrevet.
Men siden valget netop har fyldt godt i det fleste medier, er det måske også på sin plads med nogle af de Kina-nyheder, som måske ikke har fået så meget opmærksomhed.
I denne udgave skal vi dykke lidt nærmere ned i Politbureauets studiesessioner, ny pensionsalder for kineserne, EU-Kina handelskrig, og så godt med tech-nyheder!
Så bryg en kop kaffe eller et krus te, og lad os så kaste os over nyhederne!
PEKINGOLOGY: Politbureauets Studiemøder
Kontekst: Under Xi Jinpings ledelse er Politbureauets studiemøder blevet et centralt og vigtigt redskab, og afspejler skiftet mod en mere centraliseret og ideologisk præget styreform end tidligere. Denne artikel forklarer mødernes natur og vigtighed, samt hvordan nogle af emnerne relaterer sig til den politik, der senere bliver skabt. Det er forholdsvis langt, men giver et godt indblik i kinesisk politik.
Kommentar: Politbureauet begyndte at afholde studiemøderne i deres nuværende form under daværende leder, Hu Jintao 胡锦涛, i 2002. Hu ville gerne skabe en kultur, hvor partiet konstant lærer, for blandt andet at styrke dets regeringsduelighed. Møderne afholdes efter Politbureauets normale møder typisk i slutningen af måneden.
Læs tebladene: Møderne er også en smart måde, hvorpå generalsekretæren af kommunistpartiet - som er Xi Jinping, hvis nogen skulle være det mindste i tvivl - kan signalere til embedsmænd længere ned i hierarkiet og den kinesiske befolkning, hvilke emner, der skal prioriteres. Møderne signalerer dog sjældent større politisk ændring, men har i stedet til formål at hjælpe den øverste leder med at bekræfte, formidle og forankre sine synspunkter i en allerede etableret, men fremadskridende politisk proces.
Kina hæver pensionsalderen
Kontekst: Den Nationale Folkekongres 全国人民代表大会 (qúangúo rénmíndaìbiǎo dàhùi) har godkendt forslaget om at hæve pensionsalderen fra januar 2025. For mænd vil pensionsalderen blive hævet fra 60 til 63. For kvinder bliver den hævet fra 55 til 58, og for kvinder i fysisk arbejde bliver den hævet fra 50 til 55. Derudover hæver man det krævne antal år, man skal på arbejdsmarked for at være berettiget til den statslige pension, fra 15 til 20 år. Det træder dog først i kraft i år 2030.
Kommentar: Problemet med en stadig stigende aldrende befolkning er et globalt fænomen. Men i Kina er det særligt alvorligt. Som følge af ét-barns-politikken, der blev indført tilbage i 1980, står Kina nu med store demografiske udfordringer. Det betyder, at Kina i dag har en faldende arbejdsdygtig befolkningsgruppe og en voksende ældre befolkningsgruppe. Med denne tendens er en pensionsreform nødvendig for at undgå et kollaps i pensionssystemet. Kinas aldersgruppe på 60+ er estimeret til at ville udgøre 30% af hele befolkningen i 2035. Globalt set er Kinas pensionsalder stadig i den lave ende.
Læs tebladene: Pensionsreformen er et pragmatisk træk fra Den Nationale Folkekongres. Reformen vil udskyde pensionsudbetalinger, og dermed være en økonomisk lettelse for Kinas regering. Dette giver regeringen tid til at udarbejde en mere omfattende plan for de demografiske udfordringer. Sammen med de nye stimulipakker er der nu et større økonomisk råderum for regeringen, men de strukturelle problemer mangler vi stadig at få en løsning på.
Reformen er nødvendig, men har ikke en substantiel indflydelse på de demografiske udfordringer. Ved at få befolkningen til at arbejde længere forøger man den arbejdsdygtige befolkningsgruppe. Det skal dog nævnes, at de stadig er nødt til at tackle de strukturelle problemer. Heriblandt er den faldende fertilitetsrate, sundhedssektorens manglende kapacitet og stigende arbejdsløshed. På sociale medier viser flere brugere deres utilfredshed med reformerne ved at pointere, at det ville skabe større konkurrence om de få ledige stillinger, og dermed få arbejdsløsheden blandt unge til at stige yderligere.
EU-China Watch - Første slag i EU-Kina handelsstrid
Kontekst: Den 4. oktober stemte et flertal i EU for at indføre straftold på kinesiske elbiler. Tolden vil variere mellem 10 og 35 %, afhængigt af, om producenten er statsejet eller ej. Den 29. oktober faldt de sidste formaliteter på plads, og tolden trådte allerede i kraft dagen efter, den 30. oktober. I første omgang vil straftolden være aktuel i 5 år.
Kommentar:Straftolden har længe været under opsejling. I forrige udgave af nyhedsbrevet beskrev vi optakten til dette scenarie, hvilket du kan læse mere om her. Blot fire dage efter afstemningen om told på kinesiske elbiler reagerede Kinas handelsministerium, 商务部 (shāngwùbu), ved at svare igen med at pålægge told på brandy. Derudover har Kina også gang i en antidumpingundersøgelse på svinekød og mejeriprodukter.
Dertil beskylder handelsministeriet EU for at være protektionistiske og skabe en unfair “不公平竞争” konkurrence i markedet. Til sidst i den officielle udtalelse fra ministeriet, beskriver de, hvordan de håber, at EU fortsat vil dialogen, og at de kan finde en løsning, der er acceptabel for begge parter, så de undgår, at handelskonflikten eskalerer 避免贸易摩擦升级.
Læs tebladene: At det netop er brandy, der er den første vare, Kina indfører straftold på, er bestemt ikke tilfældigt. På trods af Xi Jinpings 习近平 og Macrons møde tilbage i maj, hvor Xi Jinping forsøgte at smigre sig ind på Macon, stemte Frankrig alligevel for told på kinesiske elbiler. Der er derfor ingen tvivl om, at dette er Kinas måde at straffe Frankrig på. Frankrigs eksport af brandy til Kina løb sidste år op i hele 1,7 milliarder dollars og står for 99% af Kinas import af brandy.
Blandt de lande der kan blive påvirket af potentielle kinesiske straftold, er Spanien, Holland, Frankrig og Danmark. På trods af dette stemte både Holland, Frankrig og Danmark for straftold på kinesiske elbiler. Det interessante i afstemning er, hvor spredt hele EU var. 10 medlemslande stemte for, 5 stemte imod og 12 undlod at stemme. Mest bemærkelsesværdigt er Tysklands modstand. På trods af bilindustriens konkurrence med kinesiske elbiler, stemte de imod tolden. Kina har endnu ikke indledt en antidumpingundersøgelse af tyskproducerede biler, men har udtalt, at de kunne overveje det. En risiko, som uden tvivl bekymrer Tyskland.
I lyset af krigen i Ukraine er forholdet mellem EU og Kina blevet mere anspændt. Siden krigens udbrud er handelsforholdene mellem Rusland og Kina styrket, og Kina anses som en ”decisive enabler”, hvilket betyder, at Kina muliggør Ruslands fortsatte krigsførelse ved at styrke handelsrelationerne. EU-afstemningen afspejler et splittet EU i forhold til Kina-politik. På baggrund af dette er det klart, at Kina er det mest komplekse bilaterale forhold, som EU står over for.
Grafer her
TECH - Ny milesten indenfor kinesiske halvledere?
Kontekst: Numemory 新存科技 (xīncún kējì), en kinesisk opstartsvirksomhed i Wuhan 武汉, hævder at have skabt et gennembrud inden for den kinesiske halvlederindustri. Det sker i kraft af lanceringen af NM101, en 64GB storage-class memory (SCM) [lagerklassehukommelse] chip.
Kommentar: Det påståede gennembrud sker på trods af de amerikanske sanktioner, der især har ramt halvlederindustrien hårdt. Derfor er det en stor prioritet for Xi Jinping 习近平 at få gjort Kina så uafhængig af særligt amerikanske chips og så selvforsynende som muligt. Den nye chip vil rent teknisk gøre det muligt for harddiske at gemme en 10GB HD-film på kun ét sekund og leverer høj kapacitet, båndbredde og lav ventetid.
Læs tebladene: At Numemory har kunnet udvikle og lancere en SCM-chip i denne kaliber er et tegn på, at Kina er i stand til at gøre teknologiske fremskridt, selv de under ugunstige forhold, som rivaliseringen med USA skaber. Men ligesom i mange andre af Kinas fremskridt, er der stadig en del udfordringer at overvinde, især inden for den avancerede chip-produktion, hvor Kinas teknologi stadig halter efter de vestlige standarder.
Men lanceringen af NM101-chipen - hvis udmeldingen står til troende - og andre lignende innovationer kan ses som en forsmag på Kinas ambition om at overgå deres rivaler. Skal Kinas økonomi overleve fremadrettet, og Xis ambitioner på tech-området realiseres, så kræver det gennembrud som dette. Vi vil derfor sandsynligvis se mere af den slags fremover.
Tomrummet fra udenlandsk venturekapital skal fyldes af Beijing
Kontekst: Grundet coronanedlukningen og de geopolitiske stridheder har manglen på venturekapitalinvesteringer i kinesiske startups har ført til, at Beijing i stigende grad engagerer sig i at finansiere landets teknologiske industri. Dette kan dog hæmme Kinas forsøg på at indhente vestlige teknologier på længere sigt. Kinesiske startups har tidligere nydt godt af udenlandsk investering, herunder amerikansk kapital, men den er stort set tørret ud grundet økonomisk usikkerhed og geopolitiske spændinger. Som svar er staten begyndt at fylde tomrummet ved hjælp af statsstøttede fonde og lån.
Kommentar: Staten (og dermed også partiet) spiller nu en større rolle i Kinas teknologisektor, men det kommer med udfordringer. Selvom statslige investeringer ofte er stabile og større, mangler de offentlige aktører ofte ekspertise til at identificere de teknologiske vindere. Dette kan føre til forsinkelse af vigtige innovationer, især inden for sektorer som kunstig intelligens, hvor startups skal overholde Kinas strenge regler for ytringsfrihed. Desuden har tidligere statsstøttede projekter i visse brancher resulteret i blandede resultater, ofte med spildte midler og korruption.
Læs tebladene: Det kinesiske marked står over for en svær fremtid uden den private venturekapital, som tidligere har hjulpet med at drive vækst i landet. Selvom staten forsøger at udfylde dette hul, er der mange risici forbundet med en sådan strategi. For eksempel er statslige fonde ofte fokuseret på at opfylde politiske mål, som at øge beskæftigelsen, frem for at tage risici, der kunne føre til gennembrud i teknologi. Derudover har statslige investorer en lavere tolerance for tab, hvilket betyder, at de sandsynligvis vil fokusere på mere sikre, men mindre innovative virksomheder. Dette kan hindre Kinas evne til at skabe den næste generation af teknologiske innovationer.
Open-source kinesiske LLMs ræser frem
Kontekst: På trods af en sløv start, så har kinesiske AI-modeller virkelig fået vind i sejlene. Specielt er det Alibabas (阿里巴巴) ‘large language model’ Tongyi Qianwen (通義千問)-serie af modeller, der har haft succes. Den kan nu sammenlignes med de nyeste ‘LLama’ LLMs, produceret af Meta. Et overblik lavet af huggingface.co, en amerikansk platform for at dele og udvikle AI for mindre virksomheder, viser, at Qianwen (også kaldet Qwen), endda klarer sig bedre end Meta’s modeller ifølge en række evalueringsmetoder.
Kommentar: Når det kommer til ‘natural language processing’, nok det mest brugte aspekt af AI for almene forbrugere, så falder Alibaba og Meta’s modeller bag Chat-GPT 4.0, som på mange måder fortsat er den absolut mest sofistikerede LLM på markedet i dag. En markant forskel mellem Chat-GPT og de førnævnte LLM’er, er dog, at Chat-GPT ikke er open source, hvilket gør, at den operere som en ‘black box’, der er meget svær for private firmaer at fundamentalt omprogrammere til eget brug. Derfor erLLama og Qwen er bedre for firmaer, der gerne vil redigere i selve koden, der driver modellerne. En anden forskel mellem alle tre LLM’er er antallet af parametre, og dermed hvor dyre de er i drift. Her rygtes det, at Chat-GPT har hele 1.7 billioner parametre, sammenlignet med LLama3.1-405B’s 405 milliarder, og Qwen2.5-72B’s 72 milliarder. Tommelfingerreglen har her været, at flere parametre er lig en bedre LLM. Vi kan dog se i oversigten foroven, at Qwen2.5-72B udkonkurrerer LLama3.1-405B, på trods af at have mindre end en femtedel af parametrene. Dette giver altså en LLM, der er billigere i drift, samt givetvis bedre end Meta’s bud.
Læs tebladene: Der har været meget fokus på udviklingen af LLMs og AI i Kina, siden Chat-GPT udkom. AI havde allerede været en del af Made in China 2025-initiativet, og har modtaget enorm økonomisk støtte. Specielt har der været fokus på at integrere AI i industrien, med buzzwords som AI+ (人工智能+) og Nye Produktionsfaktorer (新质生产力). USA har som bekendt forsøgt at stoppe denne udvikling ved at indføre eksportkontrol på de halvledere, der er nødvendige for at træne LLM’er. Dette synes dog ikke at være lykkedes, da kinesiske firmaer allerede havde opkøbt lagre af chips, og Kinas egen chip-industri stormer fremad (som vi har skrevet om foroven i nyhedsbrevet). Desuden har diverse kommentatorer været overbevist om, at striks kontrol og censur af LLM’er ville lede til dårligere produkter. Et postulat, der virker mindre og mindre sandsynligt. Den største udfordring for udviklingen af kinesiske AI modeller er dog, at de i høj grad er ‘fanget’ på det kinesiske marked, hvor de er præget af hård konkurrence, en (relativ) lav mængde af brugere, og meget lav villighed til at betale for at få adgang til AI, på samme måde som man kan gøre med Chat-GPT. Dette har fået en række kinesiske udviklere til at prøve kræfter med det internationale marked i løbet af i år. En artikel fra mediet ‘36kr’, der dækker kinesiske startups, fortæller, at tre af de ti mest populære AI-apps i USA faktisk er udviklet af kinesiske firmaer (se graf forneden). Artiklen understreger også, at:
在AI应用涌现的这股浪潮中，仅仅只在国内市场“卷”还不够，必须要海外去。
Under denne eksplosion af AI apps er det ikke nok kun at “rulle” på hjemmemarkedet, [firmaer] skal tage deres produkter til udlandet.
Kinesiske AI modeller klarer sig altså generelt bedre end forventet, og specielt Qwen, med et billigere og mere effektivt produkt, er stormet frem i løbet af 2024. Industrien har dog fortsat store udfordringer, der specielt bliver drevet af afskæringer af de vestlige markeder for kinesiske firmaer.
De Korte, Men Vigtige
Kinas panda-diplomati fortsætter - Kina udlåner to pandaer til en zoologisk have i Washington.
Hvordan bruger kineserne deres tid? Det får vi svaret på her
Kinesisk mor går efter at få et barn født i hver af de 12 kinesiske stjernetegn
I Guangzhou er det stadig sommer - 30 årig varmerekord er slået
Så er den sidste flaskepost med Kina-nyheder tømt for denne gang! Som nævnt indledningsvis brygger vi på at lave en særudgave, der kun vil have fokus på det amerikanske valg. Vi skal se nærmere på, hvad fire år mere med Donald Trump som præsident vil betyde for Kina.
Vi sætter som altid stor pris på, at I gider dele nyhedsbreve, at I abonnerer på det og fortæller jeres venner og bekendte om det!
Og så hører vi gerne fra jer i forhold til, hvad I måtte savne, hvad I sætter pris på, og hvordan I bruger nyhedsbrevet.
Vi er snart tilbage igen!