Sinolytica Nyhedsbrevet #42: EU og Kina i sanktionsdrama og ændring af spionloven 🕵️🚨
发达国家这项帽子 - Ilands Hatten
Kære læser,
Efter en kort pause er det igen blevet tid til Kina-nyt! På den geopolitiske front er der virkelig gang i den igen, med møder mellem USA og Kina, og samtidig mellem EU og Kina. Tungen skal holdes lige i munden for at følge med i det hele, men frygt ej, kære læser! Vi skal nok tage dig igennem det hele!
Vi skal også se på ændringer af den kinesiske værnepligt, den kinesiske spionlovgivning - der giver udenlandske virksomheder dybe panderynker - og hvordan Kina er foran, når det gælder regulering og kontrol med kunstig intelligens. Til sidst skal vi da også lige forbi Weibo og Den Lange March.
Efter en længere pause er der nu også nyt afsnit af KinaNørderne ude!
Med alt det sagt, så lad os kaste os over nyhederne!
EU-CHINA WATCH:
EU OVERVEJER SANKTIONER MOD KINESISKE SELSKABER
Kontekst: EU-Kommissionen har foreslået at indføre sanktioner mod en række kinesiske selskaber, der bl.a. skal have leveret elektroniske komponenter til Rusland, i forbindelse med krigen i Ukraine.
Kommentar: EU’s 27 medlemslande vil først skulle stemme om vedtagelse sanktionerne, før de bliver en realitet. Talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, Wang Wenbin 汪文斌, reagerede kraftigt på de foreslåede sanktioner, og opfordrede EU til at tænke sig om, med trusler om en kraftig kinesisk reaktion på nævnte sanktioner.
Læs tebladene: EU har tidligere advaret Kina om, at våbenleverancer til Rusland ville være at overskride den røde linje i forholdet mellem de to parter. Som vi tidligere har talt om i nyhedsbrevet, har kinesiske selskaber forsøgt at få en økonomisk gevinst ud af krigen, og gå så tæt på linjen som muligt. Hvis EU ender med at indføre sanktionerne, og dermed sender et stærkt signal til Kina, må vi konkludere, at linjen er blevet godt og grundigt overtrådt. Det skulle ikke overraske dog, hvis der foregår mere bag linjerne, end hvad der lige slipper ud: Måske prøver man fra europæisk side at presse kineserne på en række områder, som f.eks. at lægge større pres på Rusland og Putin, måske er der tale om et amerikansk pres, da mange af virksomhederne allerede er på amerikanske sanktionslister eller noget helt tredje.
Kontekst: Samtidig med udmeldingen om de mulige EU-sanktioner, kunne den kinesiske udenrigsminister, Qin Gang 秦刚, meddele, at han ville tage på besøg i Frankrig, Tyskland og Norge.
Kommentar: Om det er tilfældigt, at Qin Gangs accept af invitationen til at besøge de nævnte lande kom samtidig med EU-kommissionens foreslåede sanktioner, må stå i det uvisse. Men sanktionerne blev selvfølgelig diskuteret, og Qin Gang advarede igen på det kraftigste om at indføre dem. Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, afviste dog advarslen og påpegede, at EU har en forpligtelse for at sikre, at kinesiske virksomheder ikke leverer våben eller dual-use varer, der kan støtte Rusland i krigen mod Ukraine.
Læs tebladene: Det kan måske undre, at Qin Gang udover de europæiske sværvægtere, Frankrig og Tyskland, også skal besøge Norge. Men udenrigsministeren ankommer til Oslo dagen efter, at vores naboland til nord overtager formandsposten for Arktisk Råd. Det er ingen nyhed, at Arktis er vigtigt for Kina. Mere om alt det kan læses i denne Twitter-tråd af Kina-analytiker, Moritz Rudolf, der giver en god gennemgang:
SÆRLIG KINESISK DELEGATION SKAL BESØGE UKRAINE, RUSLAND OG POLEN
Kontekst: Da den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte Xi Jinping tidligere i foråret, gav Kina løfte om, at man ville sende en særlig delegation til Ukraine i et forsøg på at finde en fredelig og diplomatisk løsning på krigen i Ukraine. Nu er detaljerne endelig på plads, og delegationen er på vej og besøger Ukraine d.17-18. maj.
Kommentar: Delegationen ledes af den tidligere kinesiske ambassadør til Rusland, Li Hui 李辉. Han var ambassadør i Moskva fra 2009 til 2019 og fik endda overrakt Venskabsmedalje af Putin ved slutningen af udstationeringen. Det har fået mange til at stille spørgsmålstegn ved Li Huis neutralitet som leder af delegationen. Samtidig sår det, igen, tvivl ved Kinas position i krigen som en neutral part.
Læs tebladene: Xi Jinping er nødt til at følge op på løftet, han gav til Macron. Man skal dog nok ikke gøre sig de store forventninger om, at delegationen vil bringe fred med sig. Det er utænkeligt, at hverken Rusland og Ukraine kan finde enighed om et kompromis på nuværende tidspunkt. For Kina er der dog stadig en geopolitisk gevinst i fortsat at vise sig som en ansvarlig stormagt, der aktivt slår et slag for freden og en diplomatisk løsning (modsat USA, forstås). Samtidig vil der ved krigens afslutning være store erhvervsmæssige fordele for kinesiske virksomheder i både Ukraine og Rusland. Det vil uden tvivl være noget, der kan give et boost til den kinesiske økonomi, og er muligvis en forklaring på, hvorfor Xi stadig spiller på begge heste.
ØLPAUSE 🍻 MED EN KINESISK CARLSBERG REKLAME FRA 1930erne
PROFESSIONALISERINGEN AF PLA: REFORM AF VÆRNEPLIGT I KINA UNDER KRIGSTID
Kontekst: Beijing annoncerede d. 12. april ændringer af værnepligten under krigstid, for at fremme 2035-målet om at gøre Folkets Befrielseshær (PLA) til et militær i ‘verdensklasse’.
Kommentar: PLA tager årligt 400.000 nye værnepligtige ind, som alle frivilligt aftjener en to-årige periode, primært i hæren. Disse værnepligtige står for 35% af det samlede mandskab i det kinesiske militær. De nye regler vil også gøre det nemmere for militæret at genindkalde tidligere værnepligtige i krigstid. Dertil kommer et specielt fokus på fremadrettet at rekruttere 'højkaliber' universitetsstuderende, og nyligt færdiguddannede, i takt med, at militæret bliver mere og mere avanceret og højteknologisk.
Læs Tebladene: Moderniseringsprocessen har været lang for PLA, og den er tydeligvis stadig i fuld gang. Rekrutteringsprocessen blev lavet om i 2022 til at bestå af to faser, en marts- og september-fase, frem for at rekruttere alle 400.000 på én gang. Dette tyder på, at Kina både har kampberedskab for øje, ved ikke at lade store dele af hæren bestå af utrænede, og dermed ukampklare, rekrutter. Dog tyder det også på, at der er problemer med at få nok frivillige, noget som den nye rekrutteringsperiode i september skal hjælpe med. Den vil gøre det nemmere for nyligt uddannede at tiltræde, efter de har modtaget deres diplom. Denne ændring kommer desuden efter, at Taiwan annoncerede en forlængelse af sin værnepligt fra fire måneder til et år i slut december.
Kunstpause: Adgangseksamen til kunstakademiet
NY KINESISK SPIONAGELOVGIVNING ER ENDNU EN POTENTIEL SNUBLETRÅD FOR VESTLIGE VIRKSOMHEDER
Kontekst: De kinesiske myndigheder har ændret landets spionlovgivning for at stramme statskontrollen med en bred vifte af data og digitale aktiviteter. Udvidelsen af kontrollen skal mindske udenlandske trusler mod national sikkerhed, men øger samtidig også risikoen for udenlandske virksomheder, der opererer i Kina.
Kommentar: Ændringen af loven gør mange udenlandske virksomheder bekymret for, at normale forretningsaktiviteter som f.eks. at indsamle information om lokale markeder, konkurrenter, rivaler og forretningspartnere kan ende med at blive stemplet som spionage under den nye definition.
Læs tebladene: Ændringen af loven kommer i kølvandet på, at flere udenlandske virksomheder, særligt amerikanske, er blevet ransaget af de kinesiske myndigheder - et fænomen vi også beskrev i nr. 39 af nyhedsbrevet. Alt dette på trods af, at man fra kinesisk side, bl.a. med premierminister Li Qiang 李强, gentagende gange har understrege, at Kina skal være åbent for alle, uanset internationale forhold. Den stigende risiko for at havne på myndighedernes og partiets dårlige side er næppe noget, der giver udenlandske virksomheder ro i maven, når det gælder drift og langsigtede investeringer i Kina. Dog må vi stadig vente at se, hvilke konsekvenser denne ændring kommer til at få. Caixin har dog i en kronik givet et bud på, hvad det kommer til at betyde for udenlandske virksomheder.
Te-pause: Shenzhen 深圳 før og nu
TECH: KINA HAR FØRERTRØJEN PÅ, NÅR DET GÆLDER REGULERING OG KONTROL MED KUNSTIG INTELLIGENS
Kontekst: USA og amerikanske selskaber har lagt sig i selen, hvad angår udvikling af generativ kunstig intelligens (GKI)(shengchengshi rengongzhineng 生成式人工智能) eller syntetiske medier (f.eks. tjenester som ChatGPT, Midjourney, osv.), der kan skabe tekst, video, stemmer og billeder. Det er dog kineserne som er forrest, når det gælder kontrol med- og regulering af generativ kunstig intelligens.
Kommentar: ChatGPT blev hurtigt blokeret af myndighederne i Kina. I stedet er de kinesiske tech-giganterne i fuld sving med at komme først med lignende tjenester. Kommunistpartiet og det kinesiske kontrol- og censurapparatur kæmper derfor aktivt for at være på forkant med udviklingen, så man kan forhindre (mis)brug, der ikke stemmer overens med partiets linje og værdier. Kina har i april lavet et udkast til, hvordan GKI skal kontrolleres, så man skaber “sund udvikling og standardiseret brug” af GKI-tjenester.
Læs tebladene: Udvikling og udrulning af GKI-tjenester er gået meget stærkt inden for blot de sidste måneder. Især ChatGPTs voksende popularitet og udbredelse fik EU til at gentænke sin lovgivning om kunstig intelligens. I Kina blokerede myndighederne allerede i 2019 en deep-fake app, ZAO, og efterfølgende gik den Kinesiske Cyberspace Administration ud og krævede, at alle service udbydere af online information skulle gennemse, og klart deklarere, alt indhold skabt af kunstig intelligens. Lovgivningen gjorde det også forbudt at bruge GKI til at sprede rygter og falsk information. De kinesiske myndigheder har nu også for første gang tilbageholdt en person, der har brugt GKI til at sprede falsk information.
EU-parlamentet har i denne uge vedtaget ændringer til den foreslåede lovgivning omkring kunstig intelligens og GKI, men man er altså stadig lidt bagefter kineserne. Fra dansk side har digitaliseringsminister, Marie Bjerre sagt, at man afventer EU’s AI Act.
WEIBO WATCH: #UNDSKYLD, KINA KAN IKKE BÆRE ‘ILAND’ HATTEN #对不起发达国家这项帽子中国戴不了
Kontekst: På Weibo har der været diskussioner om USA's lovmæssige ændring af Kinas status fra uland til iland tilbage i marts. Diskussionerne blev antændt af det Kinesiske Udenrigsministeriums talsmand, Wang Wenbin 汪文斌, der konsekvent afviste ændringen og refererede til “det faktuelle basis for Kinas legitime status som et uland”.
Kommentar: På trods af en officiel linje, der ikke kan være optimistisk nok, om Kinas fremtid og fremskridt, viser opslag og kommentarer som disse, at kineserne sjældent føler, at de bor i en supermagt:
Udviklet? Hahahahahahahahahahahha, hvordan har jeg ikke modtaget den udmelding?
Siden jeg så “Mit fantastiske land” (red. Kinesisk propagandafilm fra 2018) har jeg oprigtigt synes, at mit land var et iland, men efter at jeg sidste år fandt ud af, at 600.000.000 mennesker har en månedlig indkomst på under 1.000, er jeg nu helt stille.
Ikke udviklet endnu, men vi er helt sikkert storebror i udviklingsprocessen
Men det var ikke kun kritik af karakteriseringen af Kina som iland, der blev lagt op - beskeder som denne, som siden er blevet fjernet, beskriver en utilfredshed med dualismen af ‘et ustoppeligt Kina’, som samtidig stadig er relativt fattigt:
Husk at nogle ‘landslærere’ siger, at Kina allerede overgår USA på alle punkter, men på samme tid er vi ikke et iland? Den eneste forklaring er, at ‘landslærerne’ er en type mennesker, der er skadelige for land og folk. Hvordan kan vi håndtere dem?
*’Landslærere er et tvetydigt begreb der historisk blev givet af kejseren til intellektuelle/munke, men som nu ofte referer til højtstående medlemmer af hæren
Mangfoldighed i mening er ikke en mangelvare i Kina på trods af tung censur - blandt de mest populære svar kunne man finde følgende:
[.....]
Under den nuværende internationale situation er titlen “iland” nogenlunde lig “kontrollør af det globale kapitalistiske system og dens vasaller", eller sagt lidt mere hårdt, “angelsaksiske ledere af det vestlige system og deres skødehunde”Det er en hat, som vi virkelig ikke kan tage på.
Læs tebladene: Den officielle kinesiske linje er til tider svær at slå fast. Som pointeret, er der en konflikt mellem partiets eget optimistiske og triumferende syn på evnerne af den kinesiske stat, og de forhold, som mange i Kina lever under. Om Kina er et udviklingsland eller en global supermagt afhænger givetvis af spørgsmålet, og svaret er nok ofte, at begge er lige sande.
Kontekst: Den Lange March er en hjørnesten i det kinesiske stats narrativ, og bliver stadig flittigt anvendt som tema og symbol i både statsmedierne og politiske kampagner. Selvom der generelt er konsensus om, at marchen fandt sted fra 1934 til 1935, hersker der fortsat mange uenigheder (og udlægninger) af de specifikke begivenheders gang.
Kommentar: Som overlever fra den Lange March har Tu Tongjin 涂通今 været en del af en eksklusiv klub, der tæller flere af Kinas ledere, som Mao Zedong 毛泽东, Liu Shaoqi 刘少奇, Zhou Enlai 周恩来, Deng Xiaoping 邓小平 m.fl. Tu Tongjin deltog selv i flere historiske slag, bl.a. ved Xiang Floden 香江 i 1934:
Under de blodige kampe ved Xiang-floden var Tu Tongjin allerede medicinsk sektionschef på et militærhospital. Under artilleriilden satte han medicintasken på hovedet og vadede over den brysthøje flod for at nå den modsatte bred.
血战湘江时,涂通今已是军团兵站医院的医务科长。炮火中,他把药箱顶在头上,蹚着齐胸的江水到达对岸
De sidste mange år har Tu Tongjin været gæst ved militære arrangementer i Folkets Store Hal 人民大会堂, mens antallet af overlevende fra den Lange March var stødt faldende.
Læs tebladene: Med Tu Tongjins død bevæger Den Lange March sig endnu længere ud i mytologiseringernes land. Som vi også ser det med Kulturrevolutionen, kan den nationale fortælling og diskursen omkring sådanne historiske begivenheder bedre kontrolleres i takt med, at der er færre overlevende vidner.
Det var alt, hvad vi kunne få plads til i posen for denne gang. Der er selvfølgelig også en del nyheder omkring det kølige forhold mellem USA og Kina, som vi også følger tæt og måske bringer mere om i næste udgave af nyhedsbrevet. Vi håber også at kunne komme ind i en rytme med fastere udgivelser. Nyhedsbrevet er som bekendt noget, vi laver frivilligt, så det skal også gå op med vores respektive jobs og fritid. Men vi klør på!
Vi slutter ugens nyhedsbrev med lidt KongYiJi Mindset med denne banger, der hurtigt blev blokeret på det kinesiske internet:
Og er du ikke helt med på, hvad KongYiJi Mindset er, kan du høre denne udgave af KinaNørderne, hvor vi taler om det, eller du kan læse mere i nyhedsbrev nr. 40.